Monthly Archives: december 2014

Loading
loading..
Harzen-15-procent

Træningstur til udlandet – så sker det endeligt!

Træningstur til udlandet – så sker det endeligt!       

                                                                                                                                                                                                                                                                                    

  • Hvor: Harzen, Sankt Sandreasberg
  • Hvornår: Fredag den 22. til mandag den 25 maj 2015
  • Hvem: CK Aarhus motionister
  • Hvad: Træningstur med holdopdeling
  • Pris: 1.600 kr. for hotelophold på dobbeltværelse og med halvpension samt transport til og fra Harzen
  • Hvordan: Tilmeld dig senest 20. januar 2015 via klubmodul. Du skal betale et depositum på 500 kr. Betaling af restbeløb senest 10. maj 2015. Tilmelding er efter først til mølle princippet. Vi har op til 14 dobbeltværelser til rådighed.

Alle detaljerne:

Vi arrangerer en træningstur for alle motionister i Pinsen 2015. Turen går til Harzen, hvor der er mulighed for at cykle i fantastisk terræn og prøve at køre i mindre bjerge.

hotel hartzen     restaurant hartzen    værelse hartzen

 Vi skal på Berghotel Glockenberg, der ligger i byen Sankt Andreasberg, som er et velegnet udgangspunkt for cykelture rund i Hartzen. Overnatning på dobbeltværelse. Der bliver bl. a. mulighed for at køre op på det højeste bjerg i Hartzen, som hedder Brocken (Bloksbjerg) og som ligger i 1.142 meters højde. se hotellet på www.hotel-glockenberg.de . På hotellet kan cyklerne stå i en aflåst garage.

Turen fra Århus til Hatzen er på ca. 600 km. Vi planlægger at køre i private biler, da det giver den mest fleksible løsning, som ikke er så afhængig af, hvor mange der tilmelder sig. Hvis du har mulighed for at lægge bil til , hører vi gerne fra dig. Du får naturligvis betaling for at stille bil til rådighed. Vi bruger statens sats for kørselgodtgørelse, som i 2015 er på kr. 2,05 pr km.

 

Program:

Afrejse fra Aarhus fredag den 22. maj kl. 6.30 fra cykelbanen. Forventet ankomst i Sankt Andreasberg kl. 13.30. Træningstur på ca. 2 – 2½ time sidst på eftermiddagen opdelt i hold. Middag på hotellet. Om aftenen fælles hygge og information om næste dags turmuligheder.

Lørdag, den 23. maj kører vi efter morgenmand på hotellet heldagstur rundt i området. Vi opdeler i hold efter niveau. Den længste tur er på ca. 125 km med 2500 højdemeter. Frokost undervejs. Om aftenen er der middag på hotellet efterfulgt af fælles hygge og information om søndagens program.

Søndag, den 24.maj kører vi igen efter morgenmaden en heldagstur rundt i området. Der vil være holdopdeling. Længste tur er ca. 125 km med 2500 højdemeter. Mulighed for at køre op på Brocken. Frokost undervejs. Middag på hotellet om aftenen og hyggeligt samvær.

Mandag den 24. maj spiser vi morgenmad på hotellet. Træningstur på ca. 2 timer. Frokost inden hjemturen til Aarhus. Ankomst til Aarhus først på aftenen.

Cykel og udstyr:

Din cykel skal have en passende lav gearing. For de fleste vil en gearing med 34 eller 39 tænder foran og 27 eller 29 tænder bagpå være passende. Det er en standard bjerggearing. Det er selvfølgelig også vigtigt, at cyklen er i orden med gode dæk, friske bremseklodser og kabler uden skader. Dvs. at cyklen skal være i prima sikkerhedsmæssig orden.

Normalt vil der være fint forårsvejr i Harzen i slutningen af maj, hvor temperaturen normalt vil være over 15 grader varmt. Da vi er i et bjergrigt område, kan det både regne og blive koldt. Vi anbefaler derfor, at du har både sommertøjet og varmt tøj med på turen inkl. skoovertræk og en god vindtæt jakke samt en regnjakke.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA20120511_124836

Cykelruter:

Du kan finde cykelruter, som Michael Tolstrup, der har været i Harzen et hav af gange og som selv deltager i turen, har lavet til os: http://www.gpsies.com/mapFolder.do?id=37484. Har du lyst til at studere detaljer om stigningerne i Harzen, kan du prøve dette link:  http://climbs.dk/harzen.htm.

Flere oplysninger:

Kontakt motionsudvalget ved at sende en e-mail til motions-udvalg@ckaarhus.dk eller ring til Michael på telefon 26 85 85 82 eller Jens på telefon 28 40 48 65.

Tilmeld dig senest d. 20. januar 2015 HER  og betal 500 kr. i depositum, anfør venligst under bemærkninger om du kan ligge bil til eller ej.

Motionsudvalget

 

 

 

 

 

 

Jyllandsløbet 2014
Aarhus - Skagen - Aarhus

Jyllandsløbet 2015. Aarhus – Odense – Aarhus

Den 13. – 14. juni 2015.

 

Hermed indbydes alle klubbens medlemmer til Jyllandsløbet 2015. I år er det en 2-dages tur på ca. 450 km. Fra Aarhus til Odense på førstedagen, og fra Odense til Aarhus på anden dagen.

Det er i år 38. år i træk at løbet afvikles, og datoen er fastsat til den anden weekend i juni, altså den 13. 14. juni.

Løber starter lørdag kl. 07.30 og slutter søndag kl. 17.30. Turen køres som 4-mands hold, og foregår således at feltet kører samlet på hele turen, hvor rytterne tager deres føringer efter tur og hjælper hinanden. Undtaget er de indlagte konkurrencer, hvor du kan få lov til at køre hurtigt. Du kan også vælge konkurrencerne fra, hvis du bare satser på at gennemføre. Det er der gerne flere der gør.

Der er planlagt 4 konkurrencer i alt:

Prolog – Bjergprøve – Hold løb – Overraskelse

 

Vi starter fra Aarhus Cykelbane lørdag morgen kl. 07,30, og kører via Norsminde, Saksild, Gylling til Horsens hvor der er kaffe og basser.

Derefter går det videre gennem Hatting, Hedensted, Vejle, Middelfart og til Odense, hvor vi skal overnatte på Danhostel Odense Kragsbjerggaard.

Odense – Fyns hovedstad, H.C. Andersens by. Centralt placeret midt i landet med korte rejsetider til København, Århus og Billund (Legoland®).

DANHOSTEL Odense Kragsbjerggaard ligger ”Ude på landet – midt i byen”.

Vandrerhjemmet er indrettet i en tidligere herregård med stor lukket gårdhave med flere aktiviteter. Om sommeren er der bænkeborde og havemøbler til fri afbenyttelse (bl.a. liggestole til solbadning).

Vandrerhjemmet ligger i rolige omgivelser uden meget trafik, og den store gårdhave og den lille skov der hører til vandrerhjemmet, gør det til et godt, hyggeligt og sikkert sted for børnefamilier. Perfekt sted til din overnatning tæt på storbyen men med ro og fred.

Vandrerhjemmets store P-plads er naturligvis gratis at benytte. Med den korte afstand til Odenses centrum (2 km) kan næsten alle byens attraktioner nås til fods og bliver man træt af at gå er der kun 200 m til bussen. Der er gratis, trådløs internetforbindelse (bredbånd) på hele vandrerhjemmet.

Søndag morgen når vi kører hjemad kører vi bl. a. over Middelfart, Fredericia, Vejle, Skanderborg og til Aarhus hvor løbet slutter på Cykelbanen kl. 17,30.

Derefter er der afslutningsmiddag på Bowl,n,Fun i Viby.

For at klare distancen er det nødvendigt at have trænet en del. Det er også en god ide at have trænet nogle langture, f. eks. Bakkeløbet, Munkebjerg turen, Funder Turen, Danmarks Højeste, Århus Rundt for CKA’ere og selvfølgelig træningen på søndagsturene.

Der bliver kørt med ”hold 2” hastighed, ca. 28 – 30 km/t. Det kan de fleste klare, for der bliver kørt med jævn hastighed. Der er også et service team med på turen, der tager sig af at vise vej, sørger for bananer, chokolade, sodavand, vand, og nød transport ved punkteringer. Kort sagt: tager det hårde slæb, mens I hygger Jer på cyklerne.

Vi har booket 34 senge på Odense Vandrerhjem, så der er plads til 30 ryttere samt de 4 servicefolk. Vi har dog mulighed for at udvide antallet til ca. 50, hvis der skulle blive lige så stor søgning til løbet som der var sidste år.

Tilmeldingen foregår efter først til mølle princippet, så du skal bare se at få dig tilmeldt. Hvis du ikke har et hold, hjælper vi med at finde et til dig.

Af hensyn til bookning på vandrerhjemmet, er det vigtigt at du tilmelder dig så tidligt som muligt. Samtidig har vi bestemt at for at arrangementet skal køres, skal der være mindst 20 forhåndstilmeldte allerede d 1. februar. Så det er bare om at få sig tilmeldt.

Vi har ændret lidt på prispolitikken sådan at medlemmer af CK Aarhus får tilskud fra klubben. Gæster (ikke medlemmer) skal så betale ca. hvad der svarer til kostprisen for arrangementet.

Prisen for deltagelse i arrangementet er kr. 650,00 for medlemmer af CK Aarhus og kr. 870,00 for indbudte gæster, og det er inklusiv afslutningsmiddag for rytteren.

Skal du have kone eller børn med til afslutningsmiddagen, koster det kr. 100,00 pr person.

Det er et ”lukket løb” for medlemmer af CK Aarhus samt for indbudte gæster. Gæster som gerne vil indbydes, skal sende mig en mail.

Forhåndstilmelding kommer til at foregå via mail til mig. Husk at oplyse: Navn + adresse + tlf. nr. ved tilmeldingen.

I foråret 2015 åbner vi op for tilmelding og betaling via Klubmodul.

Når du har tilmeldt dig vil du, ca. en uge før løbet, modtage udførligt program for turen, med tips om hvad du skal have med. Du kan også spørge ”de gamle” medlemmer om løbet, eller du kan sende en mail eller ringe til mig, for at få mere information om arrangementet.

Husk forhåndstilmelding inden 1. februar!!!!  

Forbehold for ændringer!!

Niels Fisker

Bjarkesvej 12, Gram,

8660 Skanderborg

E-mail: nfj@pc.dk,

tlf: 2423 9102

kennethcollins

1. Klubaften Vinteren 2015

1. Klubaften Vinteren 2015

Mandag d. 12. januar kommer Kenneth Collins og holder et meget interessant og relevant oplæg om afspænding før, under og efter træning, samt forebygelse af overbelastningsskader. Kenneth arbejder til daglig som selvstændig kropsterapeut, han er uddannet som massør, idrætsterapeut, akupressur og rygterapeut. Kenneth har blandt andet AGF fodbold, Tom Kristensen Racing m.m. i sin kundekreds, du kan læse meget mere om Kenneth på hans hjemmeside kennethcollins.dk . Der vil være plads til 25 deltager til dette arrangement, derfor vil der være tilmelding på klubmodul efter først til mølle princippet. Det koster ikke noget at deltage for klubbens medlemmer. Såfremt at der er stor interesse herom ud over de første 25 deltager, laver vi en ny aften herom. Evt. spørgsmål hertil kan stilles til kai-hansen@live.dk

Motionsudvalget

TorbenSkovgaard2

Bestyrelsen på plads

Efter mandagens ekstraordinære generalforsamling i klubben, er hele bestyrelsen nu på plads. Torben Skovgaard (billede) påtager sig den tunge post som kasserer efter Florian. Til at overtage Torbens almindelige bestyrelsespost, blev Lars Henriksen valgt ind.

På den ordinære generalforsamling blev Rikke Bjørn Sørensen valgt som afløser for Martin Hjørngaard.

Hele bestyrelsen findes ved at klikke her

Hele bestyrelsen vil snarest i det nye år blive opdateret med nye billeder.

Klubaftener vinteren 2015

ckalille

Klubaftener vinteren 2015

Motionsudvalget arrangere igen i år 4 klubaftener hen over vinteren 2015, for klubbens medlemmer.

  • d. 12. januar kommer Idrætsskadeterapeut Kenneth Collins og holder oplæg omkring afspænding før, under, efter træning, samt forebyggelse af overbelastningsskader. Der vil være forhånds tilmelding til dette arrangement.
  • d. 26. januar kommer Morten Kjærsgaard og holder foredrag om sin deltagelse i Race Across America, vi ser frem til at det bliver en stor aften. Der vil være forhånds tilmelding til dette arrangement.
  • d. 16. februar er der vinsmagning, Jess Hansen fra Vinoble kommer med en række vine vi skal  smage på. Der vil være forhånds tilmelding til dette arrangement samt deltage betaling.
  • d. 2. marts er ikke helt afklaret endnu.

Hver enkelt klubaften vil blive annonceret bredere i takt med tilmeldingerne åbner.

 

DM 2014

Ryttermøde Licens og Ungdom.

Mandag den 15.12. kl 17.30 (umiddelbart inden Ekstraordinær Generalforsamling) indkaldes der til ryttermøde i klublokalerne. Det primære formål med mødes bliver at gennemgå træningsprogrammet fra 1.1.2015-1.4.2015, men andre forhold omkring vores træning vil også blive vendt. Mød op kl 17.30 og vær med til den efterfølgende ekstraordinære GF.

Mvh Træner Teamet.

johannes2

Johannes – årets klubmedlem

På generalforsamlingen d. 24. november blev Johannes Ollerup Sall kåret som årets klubmedlem 2014. Johannes var blevet indstillet af Michael Berling med følgende begrundelse:

 

Jeg valgte at pege på Johannes som året medlem i CK Aarhus.

(Johannes og jeg arbejder sammen i baneudvalget for at forbedre forholdene for bane ryttere i CK Aarhus og Jylland generelt, ved at lave div.)

Jeg kender Johannes fra han var ungdoms og junior rytter i ACK og senere CK Aarhus. Efter en række magre år på banen, og døende arrangementer, “genoplivede” Aarhus Cyklebane med Æresløb for Gunnar Asmussen og Niels Fredborg tilbage i 2011, helt alene.

Derfra er det fortsat, og på trods af at Johannes har fået nyt job i mellemtiden, hvor han arbejder endnu mere og har et hav af rejse dage, bruger han stort set alt sin fritid ude på Cyklebanen eller med administrativt arbejder, der omfatte organisering af cykelløb på netop Aarhusbanen, eller arrangere ture til Ballerup og Odense for øvrige bane interesserede i CK Aarhus.

Når det er sagt, så springer han gladelig til når klubben ringer og spørger om han kan hjælpe til diverse arrangementer.

Hvis ikke jeg er helt forkert, har der været afholdt 12 arrangementer i CK Aarhus regi i 2014 (1 landevejsløb, 4 motionsløb, 5 baneløb og 2 crossløb), her har Johannes været en aktiv del i planlægningen af baneløbene (selvfølgelige), men også hjulpet ved de 4 motionsløb, landevejsløbet og det ene crossløb, dvs. 11 ud af 12 arrangementer i 2014.

Johannes er præcis den type af ildsjæle en forening har brug for!
Heldigvis kan jeg se, at vi i CK Aarhus er begunstiget med flere med Johannes engagement, men pegede på Johannes da jeg kan se hvad han som person har haft af betydning for Cyklebanen isoleret, men også hvor endnu større betydning han vil have for fremtiden for banen og klubben

 

ck

Jørgen Leth: CK Aarhus har været en inspiration

Jørgen Leth besøgte Aarhus Cyklebane i sensommeren, og blev i den forbindelse interviewet af kommunikationsudvalget i CK Aarhus. CK Aarhus har været en inspiration, forklarede den velkendte kunstner.

I forbindelse med Jørgen Leths æresløb på Aarhus Cyklebane interviewede kommunikationsudvalget i CK Aarhus Jørgen Leth om banen og klubben. Og selvom regnen piskede ned, og løbet desværre måtte aflyses, var Leth i topform. Den vellidte kunstner nød nemlig aftenen på Aarhus Cyklebane. En bane, som rummer mange minder fra Leths ungdomsår som tilskuer på inderkredsen.

Se interviewet på YouTube under navnet CK Aarhus & Jørgen Leth //Danmarks bredeste cykleklub. Se videoen her.

10636330_732260983527248_3776048777121569869_n

DM-sølv til CK Aarhus

Cykle Klubben Aarhus vandt i går sølv til danmarksmesterskaberne i 4000 meter holdforfølgelsesløb på bane!

Det brølstærke Aarhus-team, bestående af Johannes Ollerup Sall, Michael Berling, Andreas Holm Gylling og Johan Tiedemann Langballe, kørte fænomenalt til gårsdagens danmarksmesterskaber i 4000 holdforfølgelsesløb på Odense Cyklebane. Kun DCU-teamet Vivelo-IBT Isolering var hurtigere end Aarhus-holdet, som efterhånden har vist sig brølstærke i den hårde disciplin.

Vi er rigtig glade for at se vores ryttere præsterer det, som de gør for tiden på banen. Både i dag til DM, men også i torsdags til holdmatchcuppen, hentede vi medaljer. Det vidner om et højt niveau, at baneholdet bliver ved med at køre godt, til trods for, at vores udendørs cyklebane på nuværende tidspunkt ikke kan tilbyde de optimale træningsforhold, som rytterne fortjener.

Stort tillykke til teamet med den flotte præstation. Se videoen fra præmieoverækkelsen nedenunder:

ckaarhuswebsite

Nyt website for CK Aarhus ser dagens lys.

Efter flere år med et velfungerende website fra Itide, har webmasteren sammen med kommunikationsudvalget, valgt en ny strategi for fremtidens webløsning for klubben.

Websiden er bygget op omkring website udviklingsplatformen WordPress, som er et åbent CMS system, hvor der løbende udvikles en lang række plugins. WP har rigtig mange brugere, hvorfor der kan forventes en løbende udvikling af plugins de næste mange år. For klubben betyder det, ud over en lang række nye muligheder, en pæn reduceret udgift på drift website.

Vi har valgt en moderne og let skabelon til vores løsning, hvilket betyder masser af mulighed for, at anvende billeder i forbindelse med vores artikler og sider. Løsningen tilpasser sig ligeledes efter, om man åbner sitet på: pc, mobil eller tablet.

En del af løsningen er en Facebook integration, således vi større udstrækning kan gøre brug af, at skrive artiklerne på hjemmesiden og efterfølgende relatere artiklen til en Facebook gruppe – herved kan vi øge antal besøgende på hjemmesiden og derved øge eksponeringen af vores sponsorer. Til overvågning af besøgsantal, har vi installeret Google Analystics.

Vi forventer, at vi kan gøre brug af ”forfatter” adgang til systemet, således en række interesserede medlemmer kan få mulighed for nemt, at skrive nyhedsartikler og tilknytte billeder.

Senere i løbet af vinteren, når det nye udvalg for løbet er på plads, vil et lignende selvstændigt website for Aarhus Rundt blive lanceret.

Tak til Frederik Muff og ikke mindst Tim Rasmussen, der har taget en ”lang føring” på arbejdet med lanceringen af det nye site.

 

/Ib Meineche

 

Layout mode
Predefined Skins
Custom Colors
Choose your skin color
Patterns Background
Images Background