Monthly Archives: januar 2016

Loading
loading..
klubtøj

Salg af nyt klubtøj kickstartes med tøjevent

CK Aarhus og WeBike indbyder til tøjevent i WeBike den 8. februar. Du kan prøve og købe det nye tøj, samt få -20 procent på andre varer i butikken. 

Tekst: Frederik Muff // Foto: Arkiv

CK Aarhus første bestilling af nyt klubtøj ankommer til Aarhus i næste uge, og salget af tøjet kickstartes derfor med et eksklusivt aftenevent hos klubbens hovedsponsor, WeBike.

Alle medlemmer inviteres derfor til tøjevent mandag d. 8. februar fra kl. 18.00 – 21.00 i WeBike på Sommervej.

Til denne aften vil man både kunne prøve og købe klubtøjet, og desuden få rabat på øvrige køb. WeBike giver nemlig –20% på alt i butikken, hvilket dog ikke gælder klubtøj og i forvejen nedsatte varer. Det er ikke muligt at bruge gavekort til køb af klubtøj.

God rabat med gavekort:
Ønsker man at bruge gavekort til køb af øvrige varer kan disse købes via klubmodul.

De fås i størrelser “300” for kr. 250,- og “1000” for kr. 834,- og der vil være udlevering af gavekortene i WeBike på dagen.

Med et gavekort i hånden og de i forvejen nedsatte varer kan man som medlem opnå hele 36 procent rabat.

Bestyrelsen håber derfor, at se mange af klubbens medlemmer til et hyggeligt event i WeBike, hvor der også vil være lidt snacks og drikkevarer.

CK Aarhus har tidligere hentet medaljer i Odense. Nu er der også kontant rabat at hente.

Ny rabataftale: Spar 35 procent på banetræning i Odense

En ny rabataftale med Odense Cyklebane betyder, at medlemmer af CK Aarhus får 35 procent rabat på et års træningsgebyr. 

Tekst: Frederik Muff // Foto: Arkiv

Det er ikke nemt at køre banetræning på Aarhus Cyklebane når regnen siler ned eller sneen daler. Heldigvis er der nu ikke så langt til den nærmeste overdækkede bane i Odense.

For at medlemmer af CK Aarhus kan udnytte den indendørs arena på Fyn, har bestyrelsen i klubben derfor nu lavet en aftale med Thorvald Ellegaard Arena og Cykling Odense om, at medlemmer af CK Aarhus får rabat på træningsgebyret på banen i Odense.

Helt konkret betyder det, at medlemmer af CK Aarhus kan træne markant billigere i Odense.

Tidligere har man skullet indløse træningsgebyr via Odense Cyklebanes hjemmeside, men bestyrelsen er i skrivende stund i gang med at oprette en tilmeldingsfunktion via vores eget klubmodul, hvor betalingen af træningsgebyret kommer til at foregå fremadrettet.

For senior/junior/U17 er normalprisen for et års træning i Odense kr. 1.000,-, men for CK Aarhus medlemmer er der betydelig rabat at hente, så den kun koster kr. 650,-.

 

Sakild strand

Fælles træningslejr 2016

Fælles træningsweekend afholdes d. 11 – 13 marts 2016, med ophold på Saxild Strand Sundhedshotel.

Beskrivelse af lejren: Vi har lejet hele hotellet med alle dens faciliteter, uden personale. Hotellet har plads til ca. 65 gæster, hvor der er overnatninger på enkelt, dobbelt og fire sengs værelser. Derudover er der flere lokaler, som kan bruges til fælles samvær, samt fælles spiserum med stort industrikøkken, hvor vi laver og indtager alle vores måltider fælles efter samme principper som tidligere år. Sengelinned samt et håndklæde pr. gæst er der på værelserne.

Beskrivelse af opholdet i lejren: Alle måltider, aftensmad fredag, morgenmad – frokost – aftensmad lørdag, morgenmad – frokost søndag, indtages i fællesskab og laves i en forud givet turnusordning. Aftensmaden til fredag forberedes evt. hjemmefra af frivillige deltagere. Sodavand, øl og vin til aftensmaden kan købes på lejren til kostpriser. Børn og unge under 18 år må ikke nyde alkohol på lejren, voksne kun i et fornuftigt omfang, andre rusmidler er forbudt for alle. I øvrigt skal der udvises god adfærd. B&U trænerne og evt. nogle forældre efter behov, vil være de ansvarlige for børn og unge. Der vil være bil til at transportere bagage frem og tilbage fra Cykelbanen (en sportstaske).

Arrangører

  • Ansvarlig / Koordinator – Kai Hansen
  • Ansvarlig lejrchef / forplejning – Jens Bjørn Poulsen
  • Der vil være trænere, som arrangerer de forskellige træningspas, henholdsvis for licens senior/U17, børn og unge til og med U 15, motionister og akademiet.
  • Indtil videre har vi følgende trænere tilmeldt:

 

Licens:

Junior:

B&U:

Motion/Akademiet                  Jens Bjørn Poulsen, Gorm Laursen, Marianne Schmidt

 

 

Beskrivelse af træning:

Træningen vil bestå af 5 træningspas. For B&U vil der være en følgebil (fejeblad) til rådighed.

  1. Kørsel fra Cyklebanen til lejren fredag eftermiddag
  2. Træning lørdag formiddag
  3. Træning lørdag eftermiddag efter frokost
  4. Træning søndag formiddag
  5. Kørsel fra lejren til Cykelbanen søndag eftermiddag

 

Tilmelding:

Deltagergebyr 375,00 kr. er inkl. ophold og fuld forplejning bortset fra drikkevarer til aftensmad. Tilmelding og betaling over Klubmodul senest søndag d. 28. februar. Ellers efter først til mølle princippet, gældende efter deltagergebyret er betalt og registreret.

Program:

Fredag:

15:00 Mødetidspunkt på cykelbanen og pakke bil 
15:30 Afgang til træningsweekend ved Saxild Strand 
Ca. 17:30 Indkvartering på hotel Saxild Strand 
Herefter: Forberedelse af aftensmad / Spisning / Oprydning / Præsentation af træningsturene /  Aftenhygge

Lørdag:

07:00 – 08:00 Forberedelse af morgenmad 
08:00 – 09:00 Morgenmad 
Herefter: Oprydning / Træningstur / Forberedelse af frokost / Frokost / Oprydning / Træningstur (Holdkørsel) / Forberedelse af aftensmad / Spisning / Oprydning / Aftenhygge

Søndag:

07:00 – 08:00 Forberedelse af morgenmad 
08:00 – 09:00 Morgenmad 
Herefter: Oprydning / Træningstur / Forberedelse af frokost / Spisning / Oprydning af lejren 
14:30 Afgang til cykelbanen efter en god trænings weekend 
Ca.17:30 Ca. hjemkomst til cykelbanen

Kai Hansen

6046 3592

kai-hansen@live.dk

 

Layout mode
Predefined Skins
Custom Colors
Choose your skin color
Patterns Background
Images Background