Jyllandsløbet 2018

Loading
loading..
Jyllandsl

Jyllandsløbet 2018

december 17, 2017
Kai Hansen
No Comments

Jyllandsløbet 2018.  Aarhus – Frederikshavn – Aarhus
Den 09. – 10. juni 2018.

Hermed indbydes alle klubbens medlemmer til Jyllandsløbet 2018.  I år er det en 2-dages tur på ca. 400 km. Fra Aarhus til Frederikshavn lørdag, og hjem til Aarhus igen søndag. Det er 41. år i træk at Jyllandsløbet afvikles. Datoen er fastsat til den anden weekend i juni, altså  d. 09. – 10. juni.

Løbet starter lørdag kl. 07.30 og slutter søndag kl. 17.30. Turen køres som 4-mands hold, og foregår således at feltet kører samlet på hele turen, hvor rytterne tager deres føringer efter tur og hjælper hinanden. Undtaget er de indlagte konkurrencer, hvor du kan få lov til at køre hurtigt. Du kan også vælge konkurrencerne fra, hvis du bare satser på at gennemføre. Det er der altid flere der gør.

Der er planlagt 4 konkurrencer i alt, 2 pr. dag:

Prolog – Holdløb – Bjerg parløb – Parløb.

Vi starter fra Aarhus Cykelbane, Jyllands Alle lørdag morgen kl. 07,30, og kører via Ringgaden til Risskov, videre over Auning til Allingåbro, hvor der er kaffe og basser.

Derefter går det videre gennem Hadsund, med færgen via Hals Egense og til Frederikshavn Vandrerhjem.

En lille storby med historisk betydning Frederikshavn er på mange måder Nordjyllands lille storby, og historien lader sig da heller ikke fornægte. Tager du med på en af de guidede byvandringer, hører du, hvordan Tordenskiold havde sin gang i byen i 1717. Du bliver præsenteret for Krudttårnet, byens vartegn, som er en del af den gamle befæstning – og måske tager du også en rundvisning på Bangsbo Fortet, som tilbyder rundvisninger under jorden.

Nordjysk charme og Danmarks eneste palmestrand                                                                                                Få minutters gang fra Frederikshavns gågader, banegården og Oslo- og Göteborg-færgerne finder du Danhostel Frederikshavn. Her kan du overnatte i et charmerende tidligere pakhus fra 1857 på det hyggelige Vægtertorv. Vært Ole Hust byder dig og dine medrejsende velkommen til et af Danmarks dejligste Danhostels.

Søndag morgen når vi kører hjemad kører vi bl. a. over Understed, Hjallerup og holder kaffepause i Ørum. Efter velfortjent kaffepause fortsætter vi over Aalborg, Rebild, Randers og til Aarhus hvor løbet slutter på Aarhus Cykelbane kl. 17,30.

Derefter er der afslutningsmiddag på Bowl’n’Fun i Viby.

[Skriv her]

For at klare distancen er det nødvendigt at have trænet en del. Det er også en god ide at have trænet nogle langture, f. eks. Bakkeløbet, Munkebjerg turen, Funder Turen, Danmarks Højeste, Århus Rundt for CKA’ere og selvfølgelig træningen på søndagsturene.

Der bliver kørt med en hastighed på ca. 28 – 30 km/t. Det kan de fleste klare, for der bliver kørt med jævn hastighed. Det er vigtigt at hastigheden er moderat på transportstykkerne, sådan at ingen bliver sat af. Der kan så gives gas under konkurrencerne.  Der er også et service team med på turen, der tager sig af at vise vej, sørger for bananer, chokolade, sodavand, vand, og nød transport ved punkteringer. Kort sagt: tager det hårde slæb, mens I hygger Jer på cyklerne.

Vi har booket 40 senge på Frederikshavn Vandrerhjem, så der er plads til 36 ryttere samt de 4 servicefolk.

Af hensyn til bookning på vandrerhjemmet, er det vigtigt at du tilmelder dig så tidligt som muligt. Samtidig har vi bestemt at for at arrangementet skal køres, skal der være mindst 20 forhåndstilmeldte allerede d 1. februar. Så det er bare om at få sig tilmeldt.

Prisen for deltagelse i arrangementet er kr. 750,00 for medlemmer af CK Aarhus og kr. 950,00 for indbudte gæster, og det er inklusiv afslutningsmiddag for rytteren.  Skal du have kone eller børn med til afslutningsmiddagen, koster det kr. 150,00 pr person.

Det er et ”lukket løb” for medlemmer af CK Aarhus samt for indbudte gæster. Gæster som gerne vil indbydes, skal sende en mail til: poulerikblus@gmail.com

Forhåndstilmelding kommer til at foregå via mail til Poul Erik. Husk at oplyse: Navn + adresse + mobil nr. ved tilmeldingen. (Oplys det – Vi har ikke adgang til klubbens adresseliste)  Forhånds tilmeldingen og tilmeldingen via klubmodulet foregår efter først til mølle princippet, så du skal bare se at få dig tilmeldt. Hvis du ikke har et hold, hjælper vi med at finde et.

Husk forhåndstilmelding inden 1. februar!!!!

I starten af 2018 åbner vi op for egentlig tilmelding og betaling via Klubmodul.

Når du har tilmeldt dig og betalt via klubmodul vil du, ca. en uge før løbet, modtage udførligt program for turen, med tips om hvad du skal have med. Du kan også spørge ”de gamle” medlemmer om løbet, eller du kan sende en mail eller ringe til en af os, for at få mere information om arrangementet.

Forbehold for ændringer!!

Venlig hilsen

Niels Fisker, nfj@pc.dk Tlf: 24239102

Poul Erik Blus, poulerikblus@gmail.com  Tlf: 41343739

Jacob Rohde, jacob.rohde@mail.dk  Tlf: 2062384

Layout mode
Predefined Skins
Custom Colors
Choose your skin color
Patterns Background
Images Background