2. Klubaften vinteren 2015

Loading
loading..
Morten Kjærsgaard

2. Klubaften vinteren 2015

januar 7, 2015
Kai Hansen
No Comments

Du må da være fuldstændig sindssyg mand………….

Et foredrag om Race Across America med rytteren og mennesket Morten Kjærsgaard.

Morten Kjærsgaard har deltaget i Race Across America to gange, og i dette foredrag beretter han om hvad der motiverer til at sætte sig så ekstremt et mål.

Morten nåede i 2012 godt 1400 km, og i år udgik han efter 4550 km med godt 350 km til mål. 3 et halvt års træning, teambuilding og logistiske forberedelser har givet et indgående kendskab til løbet, dets helte/heltinder og hvad der kræves for at fuldføre så omfattende et projekt.

Morten beretter om ultracykling, vedholdenhed og om at udleve sine drømme, og om at holde fast selv om man ikke når sine mål……

www.mkur.dk – facebook: Morten Kjærsgaard Ultra Ride.

Foredraget er mandag d. 26. januar kl. 19.00 i cafeteriet på cykelbanen for klubbens medlemmer. Du skal tilmelde dig over Klubmodul eller ved tryk HER senest d. 20 januar af hensyn til deltager antal.

Foredrag om Race Across America med Morten Kjærsgaard

Morten Kjærsgaard

 Rytteren og mennesket Morten Kjærsgaard.

Jeg har cyklet siden 1997, og over årene har jeg udfordret mig selv med længere og længere distancer på landevejen.

Jeg bor nær Viborg og arbejder som leder af 2 fritids/ungdomsklubber for børn og unge 10 – 18 år.

Jeg har 17 km til arbejde fra min bopæl, så når jeg cykler til og fra arbejde, giver det mig mindst 35 km. Sådan starter de fleste af mine træningsture. Jeg er medlem af Fjends Motions Cykel Klub (FMCK), vores lokale cykelklub. Jeg elsker at cykle med de her folk på en ugentlig basis, og jeg har kendt flere af dem i over 15 år, fra den tid da vi startede klubben.

Jeg har kørt 7 løb på +1200km indefor de sidste 10 år (3 Paris-Brest-Paris, 2 London Edinburg-Londonb Hamburg-Berlin-Køln-Hamburg), og Race Across America er for mig en måde at undersøge, hvad jeg kan opnå når jeg yder mit bedste. Race Across America er et cykelløb, og så alligevel ikke. Du vil møde dig selv, – det gode og det dårlige, det lyse og mørke, larmen og stilheden……… Race Across America vil trække alt der er indeni et menneske, ud i det fri, og det er for mig interessant. Ingen er den samme person efter sådan en lang rejse. Jeg kender følelsen efter et veloverstået 1200 km løb, og jeg vil gerne finde ud af hvordan det føles efter 5000……..

Jeg er 51 år gammel, og jeg cykler året, – og årstiderne rundt. Når jeg cykler hjem fra arbejde får jeg en dejlig afslappet følelse, som bringer min krop og mit sind til ro og hjælper mig med at opretholde min mentale styrke, og til at restituere mentalt fra hvad livet nu serverer for mig. For mig er en lang cykeltur et lille eventyr, en lille rejse, og jeg elsker at køre nye veje og se hvad der er bag det næste hjørne – jeg er grundlæggende et nysgerrig menneske som udfordrer verden

Layout mode
Predefined Skins
Custom Colors
Choose your skin color
Patterns Background
Images Background