Munkebjergturen 2015

Loading
loading..
munkebjerg

Munkebjergturen 2015

april 22, 2015
Kai Hansen
No Comments

Søndag d. 3. maj – tager vi den lange motionstur til Munkebjerg ved Vejle Fjord.

Turen er på ca. 180 km i alt og foregår i et jævnt tempo. Turen vil være rigtig god træning til Jyllandsløbet og andre lange motionsløb. Der vil blive kørt efter samme koncept som Jyllandsløbe, i et jævn tempo, forventet 28 – 30 km/t afhængig af vind og vejr. Vi vil have en følgebil med som SMC stiller til rådighed. Ved evt. punktering bliver man samlet op i følgebilen og lapper her, derefter bliver man kørt frem foran feltet og sat af. Det betyder at vi ikke gør holdt ved punktering, men resten af feltet holder den samme fart. Såfremt du tænker at det måske er en for stor mundfuld for dig at køre en distance på 180 km., er det muligt for to ryttere at dele turen og køre halvdelen på cykel, samt den anden halvdel af turen kører man følgebilen. Gorm Laursen, Lars Henriksen og Marianne Schmidt vil være turleder og gelejde jer gennem turen. Eneste sted på turen hvor løbet bliver givet frit, er på bakken op til Munkebjerg.    Vi mødes på parkeringspladsen nedenfor cykelbanen kl. 7.45 og pakker bil, der er afgang kl 8.00.Herefter kører vi via Odder, Hundslund, Horsens (kort pause), Bråskov, Daugård og Vejle. Herefter ud langs Vejle Fjord, op ad Munkebjergbakken til skolen i Andkjær (kort pause). Turen går tilbage gennem Vejle, op gennem Grejsdalen til Ulkær, hvor vi spiser frokost. Hjem via Løsning, Hatting, Horsens og Hovedgaard med ankomst til cykelbanen ca. kl. 16.

SMC Biler stiller ledsagevogn til rådighed. Har du lyst til at være chauffør (evt. på halvdelen af turen), bedes du kontakte mig. I kan få en lille taske med forplejning, en tør svedtrøje og ekstra slange med i bilen. Husk energi barer m.m. til turen, der vil blive serveret en sodavand på toppen af Munkebjerg. Der vil være bestilt frokost på Statoil i Ulkær, pris 50 kr., for pastasalat, tærte og kaffe. Drikkevarer kan til købes.

Det er ikke nødvendig at forhåndstilmelde sig til denne tur. Vi håber at der rigtig mange af klubbens medlemmer der vil deltage på Munkebjergturen 2015.

På motionsudvalgets vegne

Kai Hansen

Telefon 6046 3592 eller e-mail kai-hansen@live.dk

Layout mode
Predefined Skins
Custom Colors
Choose your skin color
Patterns Background
Images Background