Medlem

Loading
loading..

//Hvad betyder medlemskab af CK Aarhus?  – ofte stillede spørgsmål og svar//


//Hvad tilbyder Cykle Klubben Aarhus?//
Som medlem af CK Aarhus får du bl.a.:

  • Fællestræning på hverdage på forskelligt niveau og med trænerbistand
  • Tilbud om spinning i vinterhalvåret
  • Fællesture på motionsniveau sædvanligvis med kaffepause
  • Information via Facebook (lukket gruppe som du skal søge om medlemskab af)
  • Klubaftener med foredrag, film m.v.
  • Et årligt motionsløb (Aarhus Rundt)
  • Et årligt amatørlicensløb på landevej
  • Baneløb på højt niveau
  • Cykle cross løb og MTB løb i vinterperioden
  • Et velfungerende klubmiljø
  • Et klubmesterskab, hvor vi måler os imod hinanden
  • En fantastisk klubfest

//Kontingent//
Kontingentet til CK Aarhus er 650 kr. pr. år (fra 2012). Kontingentet giver ret til at deltage i klubbens træning og forskellige arrangementer, ligesom du kan købe klubtøj til en fordelagtig pris.

//Støttemedlemskab//
Du kan også blive støttemedlem, men kan så ikke deltage i klubbens træning eller øvrige arrangementer.
Støttemedlemmer betaler 200 kr. pr. år (fra februar 2009).

//Udmelding//
Du er medlem er klubben, indtil du melder dig ud igen. Det skal, efter vedtægterne, ske med en måneds varsel forud for en 1. januar.

//Medlemmer hjælper til//
Klubben arrangerer hvert år Aarhus’ største cykelløb fx Volkswagen Aarhus Løbet og Aarhus Rundt. Vi har hjemmebane få gange om året – og kan køre alle andre klubbers løb resten af året. Klubben har brug for din hjælp til arrangementerne. Som medlem forventes du at hjælpe til ved mindst et af klubbens store arrangementer. Sæt dit præg på klubben og hjælp med til arrangementerne – det styrker klubånden!

//Træning og cykelløb//
Læs om de forskellge muligheder for at cykle på netop dit niveau og i din aldersklasse under de forskellige menupunkter her på siden. CK Aarhus er en klub for alle ryttere i alle aldersklasser på alle niveauer.

//Hvis du vil køre rigtige cykleløb, skal du have et såkaldt licens//
Et licens giver adgang til billige, velorganiserede og trafiksikrede cykelløb med ensartet høj kvalitet. Løbene reguleres efter regelsæt, der kontrolleres af Danmarks Cykle Union. Læs mere om hvordan du kommer til at køre licensløb ved at klikke her.

Motionister kan tegne et såkaldt motionslicens og med motionslicens kan man få adgang til at deltage i mange udenlandske motionsløb.

//Klubtøjet anvendes til træning, motionsløb og licensløb//
Ved at bære klubtøjet udviser man loyalitet overfor klubfællesskabet – og loyalitet overfor klubbens sponsorer.

//Låne-/lejecykler//
CK Aarhus har et begrænset antal banecykler og landevejscykler, som de yngeste ryttere i B&U kan leje. Læs mere om dette under Børn og Unge. Voksne ryttere anskaffer deres egne cykler.

//Licens- og Eliteryttere//
Særligt i forhold til CK Aarhus’ licens- og eliteryttere gælder, at ryttere, der kører for andre klubber eller motionshold – uden forud at have fået bestyrelsens accept – ikke kan modtage tilskud til eksempelvis træningslejre, startpenge eller kørsel.

Bestyrelsen kan ifølge vedtægterne idømme medlemmer, der optræder illoyalt en skriftlig advarsel, herefter karantæne – og i værste fald kan bestyrelsen ekskludere medlemmer.

//Klubbens øvrige medlemmer//
Klubbens øvrige ryttere – herunder også motionisterne – forventes ligeledes at køre i klubbens tøj til træning og til løb. Klubbens tøj har en særlig lav pris for alle medlemmer, fordi der er lavet særligt fordelagtige indkøbsaftaler og sponsoraftaler, der muliggør dette. Desuden er klubbens reklameaftaler, der også involverer reklame på klubtøjet, med til at finansiere alle klubbens arrangementer og aktiviteter.

//Bliv medlem//
Du kan blive medlem via indmeldelsesfunktionen her på hjemmesiden. Læs mere her.

Når du er blevet medlem vil du få vigtige klub-informationer tilsendt via e-mail.

Layout mode
Predefined Skins
Custom Colors
Choose your skin color
Patterns Background
Images Background