CK Aarhus inviterer foredrag om Gravel-cykling og vintertræning
Er du interesseret i at begynde på at cykle Gravel - eller vil du vide mere om Gravel-cykling og udstyr, så kom til vores infoaften tirsdag d. 3. oktober. Kl. 19 i cafeteriet på Aarhus Cyklebane.
Tidligere professionelle rytter på US Postal ProTour-holdet og Gravel-konsulent for DGI, Peter Meinert fortæller om glæden ved gravel - og de skrevne og uskrevne regler. Han kommer også ind på hvordan man bedst finder rundt i landskabet.
Værkstedschef, Kasper Sømod fra Bings Bike Store fremviser gravelcykler fra Specialized og Cervelo - og taler om udstyr, dæktryk og dækvalg.
Tidl. professionelle crossrytter, Joachim Parbo fortæller om de tekniske udfordringer - og hvordan du kan få mere ud af Gravel ved at køre cyklecross.
Er du nysgerrig på Gravel, så er der rig mulighed for at lære mere og finde inspiration til vintertræningen.
CK Aarhus kører SøndagsGravel med start kl 9:30, så du har også mulighed for at at hoppe med på klubbens velorganiserede Gravelture.Turleder, Christian Haldager vil fortælle lidt om turene.
Øvrige vintertræningstilbud
CK Aarhus har i vinterhalvåret udover SøndagsGravel også Zwift-træning og OnsdagsCross hver uge.
Meld dig til en spændende aften om Gravel og hvordan man kommer godt igennem vinteren på 2 hjul.
CK Aarhus vil være vært med snacks og drikkevarer.
VEL MØDT