Nu er det din Tour !
Hop på cyklen og kør med, når Cykle Klubben Aarhus holder Åbent Hus den 9. og den 16. august.
Alle fra 8 til 80 år med lyst til oplevelser på landevejen med to hjul og to pedaler er velkomne. 
Vores  trænere står klar til at svare på spørgsmål - og tage dig med på  træningsture, der passer til dit niveau. Der køres alt fra hyggeture til  ture med indlagte skiltespurter, fartleg og rulleskift. 
Vi slutter af med grillpølser, sodavand og frugt til alle. 
* Program 9. august *
Mødested: P-pladsen ved Havreballe Skovvej / Jyllands Alle
17:30 Åbent Hus
17:45 Inddeling i hold og instruktion
Hvad skal jeg have med?
Cykel og hjelm
Godt humør
Glade ben
OBS: Vi holder også Åbent Hus den 16. august
* Børn & Unge *
Vi  laver et lukket, sikkert område med en bane for B&U, hvor der kan  køres uden øvrig trafik. Vores B&U trænere vil være til stede og  instruere og køre med rundt og lave forskellige sjove øvelser.
Undervejs køres der også flødebolleræs.
Der vil være enkelte lånecykler, så man kan prøve en rigtig konkurrencecykel. 
_ _ _
CK  Aarhus har rødder tilbage til 1917 og er en af Danmarks største  cykelklubber med ugentlige træninger på 6-7 forskellige niveauer - så  der er altid en gruppe, der passer dit tempo, din alder og dit  ambitionsniveau.
Vores ryttere kører landevej, bane, cyklecross, grus og mountainbike - og drikker også kaffe og kan godt lide kage 
Hos
 CK Aarhus kan du finde cykelglæden og få gode cykeloplevelser hele 
livet. Har du også ambitioner om at blive en bedre cykelrytter har vi 
erfaring fra 100 år i cyklesporten til at hjælpe dig på rette vej.