Nyheder

CYKLE KLUBBEN AARHUS 

Gravel-sæson 2025-26


 Vi starter gravel-sæsonen søndag d. 5. oktober kl. 9.30, hvor vi træner fra lågen ved Aarhus Cyklebane sammen med de øvrige hold.  Fra i år er der lagt vægt på, at der skal være et gravel-tilbud for ALLE niveauer. 

CKAsøndagsgravel.jpg


SØNDAGSGRAVEL KL. 9.30:

  1. Espresso holdet.

Primært for dem, der vil gi' den gas på lidt længere ture. Espresso holdet planlægger og organiserer primært selv egne ture, men melder ruter ud i fælles forum

  1. Sort kaffe holdet.

Det er holdet for den øvede gravelleur, kæden er stram, men vi venter på hinanden, særligt efter segmenter med fart på. Ruterne er 50-60 km, men kan variere, efter vejret. Holdet har egne turledere, og kører oftest kendte ruter. På udvalgte ture kan vi køre længere og med bagerstop

  1. Café Latte holdet.

Gravel-træning for dig, der vil nyde sporet og bare cykle med andre, fokus på social ride og sammenhold. Ruterne kan blive op til 50 km, og der vil ofte være bagerstop. Typisk køres der kendte ruter, og holdet har egne turledere

ÅBEN GRAVEL:

Vi vil åbne for træningen et par søndage i løbet af sæsonen. Det vil sige, at du kan deltage uden at være registreret medlem. Dette er for at udbrede kendskab til klubben og gravel. Turledere vil have mulighed for at uddele en lille folder, der fortæller om det at være medlem af CK Aarhus. Dette er et forsøg, som kun gennemføres, hvis det er muligt. Turene vil blive annonceret her på siden.

ONSDAGSGRAVEL:

Som et forsøg planlægger vi en lidt anderledes gravel træning, der minder meget om den måde, Cross træner på. Vi har lavet en kort rute på ca. 5 km. Den går rundt i og omkring stadion, vi krydser et par veje, men mener at det er sikkert nok at køre runden. Tanken er, at du bare dukker op, mellem 16.30-19. Hvis der er mere i tanken, så kan du køre det som opvarmning til cross. Der er ingen turleder, bare dig selv og andre på en rundstrækning. OBS der skal køres med lys det meste af tiden. Dette tilbud er kun aktuelt, så længe vi har adgang til Cyklebanen (oktober 2025), så hold øje med, hvad vi gør derefter.


Har du spørgsmål, kan du kontakte Christian Haldager på e-mail: christian.haldager@gmail.com. 

 

 

 

Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer