Nyheder

LICENSCYKLINGEN I AARHUS

Cykle Klubben Aarhus har licensryttere i alle klasser i Danmark.

Hvad er licens?
At være licensrytter omfatter, at man som rytter har en gyldig licens, der er udstedt af Danmarks Cykle Union. Den giver adgang til, at man kan indkøre point i licenscykelløbene, og dermed rykke op eller ned, alt efter niveau.

Mange kalder licenscykelløbene for ‘rigtige cykelløb’, da der i disse løb oftest er større sikkerhed og højere niveau end i motionsløb. Alle licensløb har en teknisk målområde med chip, målfoto, dommer- og speakervogn.

Licenssystemet spænder helt D-klassen til A-klassen, og rummer desuden en hel stribe af master- og ungdomsklasser. I CK Aarhus har vi ryttere i alle seniorklasserne og samtidigt en stor master- og ungdomsafdeling.

Fællesskabet
Selvom niveauet i klubben spænder fra nye D-ryttere til A-ryttere, der kører mod toppen af dansk cykelsport, træner alle på lige vilkår til fællestræning. Det er med til at skabe et fantastisk fællesskab, som bedst opleves ved at være en del af det. For i CK Aarhus skeler vi ikke til, om weekendens modstandere var nybegyndere eller Team Bache - JS.dk – til træningen er alle lige.

Hvis du har lyst til at prøve licenscyklingen af, kan du se mere under menupunktet træningstider.
Husk desuden, at klubbens motionsmedlemmer er mere end velkommen til at deltage i træningen. Det eneste man skal være opmærksom på er, at klubbens licensryttere kører stærkt. Rigtig stærkt.

Og vores vision er, at det kan alle komme til, hvis de passer deres træning. Vel mødt!

Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer