Nyheder

Hvem kan gå til cykling?

I CK Aarhus kan man starte til cykling det år man fylder 9. Af sikkerhedsmæssige årsager kan man ikke begynde tidligere. Børne- og ungdomsafdelingen er altså for piger og drenge i alderen 9 til 17 år, uanset om de vil køre på motions- eller konkurrenceniveau.

Hvor langt og hvor hurtigt skal mit barn kunne cykle?

Det er ikke vigtigt i starten – hvis dit barn er sikker på cyklen og kan lide at cykle, skal tempo og distance nok komme. Når man starter som ny rytter, skal man regne med at der går et stykke tid inden man har opbygget samme kondition og teknik som dem der har trænet i længere tid. Derfor inddeler vi børnene i mindre grupper efter rutine og styrke, så ingen bliver tabt og alle får en god oplevelse.

Hvordan foregår træningen?

Vi træner hver tirsdag og torsdag fra kl. 17.15 til ca. 19.15, afgang fra cyklebanen Jyllands Alle 79.Klubben sørger altid for trænere, og vi kører ude, så længe vejret tillader det. I vinterperioden er der spinning i klublokalerne ved cyklebanen samt træning på landevejen i weekenderne når vejret tillader det.

 
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer